Vanja Paporovic

Jeg vil bringe min faglige indsigt fra sundhedssektoren med ind i politik. Jeg ved, hvordan velfærd ser ud i virkeligheden både når den lykkes, og når den halter. Jeg stiller op, fordi vi har brug for realitetssans og hverdagsfornuft i udviklingen af den lokale velfærd

Mærkesager

Styrke den lokale velfærd: Særligt for ældre og andre sårbare, der har brug for nærvær og omsorg.
Skabe sammenhæng i sundhed og pleje mellem aktører så man oplever tryghed, kontinuitet og helhed.
Fornuftige løsninger hvor kommunens ressourcer bruges klogt og ansvarligt med blik for både kvalitet og samarbejde

Min baggrund

Jeg har en stærk sundhedsfaglig baggrund og mange års erfaring som farmakonom både fra sygehus- og apotekssektoren.
Jeg har derfor gennem mit arbejde været helt tæt på ældre borgere, pårørende og mennesker i sårbare livssituationer. Jeg ved, hvad, der virker i praksis, og ud fra denne erfaring vil jeg skabe bedre rammer for både borgere og de medarbejdere, der hver dag løfter vigtige opgaver på ældre- og sundhedsområdet.
For mig handler velfærd ikke om store ord og tomme løfter, men om samarbejde og praktiske løsninger, der kan mærkes i hverdagen.

Jeg bor i Langeskov sammen med min mand og vores to piger på 5 og 8 år.

Læs også

Vores mærkesager

Kandidater

Stem på Hverdagens Stemme til kommunalvalget den 18. november 2025