Mette Østergaard Jensen

For mig betyder vores børns trivsel alt! Det er vores fælles ansvar som voksne, at børn får en tryg og omsorgsfuld start på livet.

Mine mærkesager

Jeg vil arbejde for, at børn i Kerteminde Kommune møder trivsel før tabeller fra de starter i dagtilbud til de afslutter folkeskolen.
Hjælp til børn og unge skal gives til den enkelte, når behovet opstår, uden at man først skal passe ned i en kasse.
I hverdagen skal kommunen levere klar besked og handlekraftige løsninger frem for myndighedssprog.

Min baggrund

Som tidligere medlem og også formand for forældrebestyrelsen i Mælkevejen i Langeskov har jeg oplevet, hvordan besparelser og snævre rammer begrænser både medarbejdere og ledelsen.
Jeg vil arbejde for mere ro og nærhed på stuer og i klasselokaler, tydelige svar fra kommunen og konkrete løsninger, der holder i praksis – ikke kun på papiret.

Jeg arbejder som digital redaktør med ansvar for digital kommunikation på hjemmeside og sociale medier. Jeg bor i Langeskov sammen med min mand og vores to børn på 10 og seks år.

Læs også

Vores mærkesager

Kandidater

Stem på Hverdagens Stemme til kommunalvalget den 18. november 2025